Konsulenter – procesoptimering og driftsledelse

I en accelererende verden er der få faste holdepunkter. Ofte starter den næste forandring, allerede inden den forrige har skabt effekt. Kravet om at forandre sig og samtidig absorbere alt det nye gør det vanskeligt for ledere og medarbejdere at finde fodfæste. Det er vilkår, som både rummer vidunderlige muligheder, men som også kan synes komplekse og uoverskuelige.

I Carve Consulting er det vores ambition at hjælpe organisationer med at agere succesfuldt i en omverden præget af forskellige og hurtigt skiftende dagsordener. Vi mener, at det kræver noget særligt og andet af os som konsulenter, og det arbejder vi stenhårdt på at finde. Vi har en ambitiøs vækststrategi, og lige nu har vi brug for dygtige konsulenter, der kan arbejde med procesoptimering og driftsledelse.

Har du lyst til…

  • At være med til at tænke nyt om procesdesign og involvere digitale muligheder?
  • Et job i et miljø med store armbevægelser, højt til loftet men kort afstand mellem kollegaerne?
  • At blive mødt med en forventning om, at du kan og vil være med til at drive projekter og skabe ny viden hos vores kunder og i Carve? Organisationers mange udfordringer kræver konstant ny og kontekstnær viden. Den får vi ved at være på toppen af den faglige udvikling. Det vil vi gerne have dig med til.
  • En fornuftig pipeline af spændende opgaver, der sikrer dig en flyvende start?

Du har lyst til at være del af et 3 år ungt konsulenthus med store ambitioner, en uformel omgangstone og forventninger om, at du bidrager både fagligt og socialt.

Vi har brug for at du…

  • Har arbejdet med procesoptimering og driftsledelse og gerne andre typer forandringsopgaver i den offentlige eller private sektor – og har minimum 3 års erfaring fra et konsulenthus
  • Kan bruge din procesfaglighed, men også har en dyb forståelse for organisationers kultur og menneskelige processer
  • Er selvkørende i projekter og har fungeret som projektleder
  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Ønsker at være del af et 4 år ungt konsulenthus med store ambitioner, en uformel omgangstone og har ambitioner om at bidrage både fagligt og socialt

Næste skridt

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om Carve, og om du mon passer hos os, er du velkommen til at ringe til Anders Tjalve på 2425 2292 eller Peter Jacobssen 2428 5976.

Du kan også gå direkte til biddet og sende din ansøgning og CV til info@carve.dk