AI revolutionerer lige nu vores arbejdspladser på en hidtil uset måde. Og det gælder os alle: Hver enkelt person, hvert enkelt team, og alle brancher. Ikke mindst generativ AI, der med sin evne til at skabe nyt indhold og ideer, skubber til udviklingen og sætter fart på den digitale transformation.
Men andre teknologier er også i høj kurs. Automatiserings og Low-Code løsninger bidrager til højere hastighed i den digitale udvikling, og bidrager dermed også til at omsætte AI potentiale til AI resultater hurtigere.
Carve er i samarbejde med OutSystems og UiPath nu værter ved et inspirationsmøde den 18. april 2024 i København, hvor netop hastigheden i den digitale udvikling er i fokus – både strategisk og praktisk.
Vi har sammensat et program, som er spækket med færdigheder, erfaring, viden og engagement, og som sikrer at vi alle kommer videre med nye kompetencer.
Vi mødes på indbegrebet af den digitale legeplads hos Astralis Nexus lige ved Tivoli, det fedeste gaming- og eventcenter i København – og hjemstedet for Astralis, der er den førende danske esportsorganisation, og lige nu driver fire hold under Astralis-mærket i Counter-Strike (CS2) og FIFA.