Med mere end 30.000 ansatte har Region Midtjylland det sundhedsmæssige ansvar for over 1,3 mio. borgere. Som følge af regionens digitale strategi har Region Midtjylland indført automatisering med RPA for at gøre hospitaler og administrative funktioner bedre digitalt understøttet hurtigere. RPA spiller en afgørende rolle i forhold til at effektivisere arbejdsgange og frigøre værdifulde arbejdstimer, som dermed kan bruges til mere komplekse opgaver.
Med en ambition om at automatisere rutineprægede opgaver igangsatte Region Midtjylland i 2021 et program for udbredelse og udvikling af RPA lokalt i de enkelte enheder med en centralt driftet infrastruktur.
For at lykkes med implementeringen af RPA har Carve bl.a. uddannet mere end 80 udviklere, bistået med organisatorisk rådgivning for udbredelsen og driften af RPA samt deltaget i konkrete driftsmæssige og infrastrukturelle opgaver. Derudover har Carve arbejdet med pipeline og udvikling af RPA-løsninger i tæt samarbejde med regionens medarbejdere på tværs af hospitaler og stabe. Senest har samarbejdet udvidet sig inden for digital kortlægning af arbejdsgange, hvor Process Mining af regionens processer skal hjælpe med at frigøre mere tid for regionens medarbejdere.
Med RPA har Region Midtjylland nu automatiseret rigtigt mange arbejdsopgaver, som har frigjort tusindvis af arbejdstimer. Dermed står regionen i dag med en solid infrastruktur på UiPath platformen og et meget velfungerende organisatorisk decentraliseret set-up. Samtidig er der opnået kendskab til og respekt for automatiseringsmulighederne på tværs af organisationen, hvilket bl.a. ses i en solid pipeline for yderligere tiltag på automatiseringsområdet fremadrettet.